Tobias H. Rasmussen (@tobiashr)
Svar (70)
Ægte champagne er fra Champagne-regionen i Frankrig. Kun vine fra Champagne må kaldes champagne. De fleste champagner er produceret på en blanding af forskellige druer - typiske champagnedruer er Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir.
Mængden af ægte champagne er derfor lille i forhold til mængden af mousserende vine, vi ser fra andre lande.
Læs kommentar
15 andre fandt dette svar hjælpsomt
En helflaske champagne indeholder 49 millioner bobler. Boblerne dannes i andengæringen, som opstår som følge af tilsætningen af sukker og gær inden propning. Andengæringen sikrer en høj koncentration af kulsyre, som er indespærret i flasken.
Læs kommentar
2 andre fandt dette svar hjælpsomt
Der er bobler i champagne på grund af andengæringen, der sker i selve flasken efter propning. Det er i hvert fald den faktuelle årsag til bobler i champagne, som den fremlægges i dag.
Når det er sagt, så går champagnens historie langt tilbage, og jeg har derfor gennem tiden hørt flere historier om, hvordan den mousserende vin og dens bobler blev til. En historie jeg har fået fortalt hos min lokale vin- og champagne-pusher er, at den berømte munk, Dom Pérignon, faktisk havde et ønske om at undgå bobler i sin vin, men ved et tilfælde alligevel fik det til at ske.
En anden historie jeg har hørt går på, at det var englænderne der omkring år 1660 udviklede metoden med tilsætning af gær og sukker i flasken, der fremprovokerede andengæringen og deraf de følgende bobler.
Jeg har også hørt andre historier om boblerne sidenhen, men de to ovenfor er dem jeg har vurderet som mest plausible af dem jeg har hørt. Måske andre derude har hørt andre gode historier?
Læs kommentar
3 andre fandt dette svar hjælpsomt
Blanc de Blanc champagne betyder, at champagnen udelukkende er lavet på den grønne drue Chardonnay.
Det er i øvrigt også grønne druer man bruger til hvidvin.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
Sød champagne hedder enten Demi sec, Demi Doux eller Doux. De tre navne beskriver henholdsvis en halvsød, sød og meget sød champagne.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
Jeg sætter selv stor pris på champagne til tapas, men anden mousserende vin såsom en flaske Cava fra Spanien gør sig også umådeligt godt til netop tapas.
Er man i tvivl om hvad man kan og bør servere til en ret, så går man aldrig helt galt i byen, hvis man vælger at servere en vin fra samme område, som rettens oprindelse. Jeg vil næsten vove den påstand, at alle spanske vine er rigtig gode til tapas - Cava, Sherry, hvidvin, rosévin eller en ung og let rødvin.
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Man kan sagtens drikke champagne til suppe og jeg har selv af flere omgange nydt dejlige bobler til både tomat- og hummersuppe.
Det er faktisk ikke længe siden at jeg på en restaurant fik serveret en suppe med champagne i og resten af flasken blev naturligvis serveret til retten. Det var en speciel oplevelse og det smagte faktisk virkelig godt.
Læs kommentar
8 andre fandt dette svar hjælpsomt
Den bedste champagne til østers er en let Champagne, typisk en Blanc de Blancs, der ikke er for gammel. Ideelt set bør den være mellem 4-6 år gammel, eller endda yngre, for at harmonere bedst med havsmagen i østers. Kombinationen af caviar og Champagne er også en klassiker, som anbefales. Når det gælder salater, især dem med fyld som svampe, kan de ofte nydes som en selvstændig ret sammen med denne type champagne.
Læs kommentar
1 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne passer godt til skaldyr, grøntsager, sushi, ost og tapas.
En god tommelfingerregel, når du skal vælge champagne til mad, vil være, at du vælger en fin og let til aperitif og en kraftigere til maden.
Læs kommentar
3 andre fandt dette svar hjælpsomt
Tør champagne kaldes brut champagne. En knastør champagne kaldes for extra brut champagne.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne er lavet af de blå druesorter Pinot Noir og Pino Meunier og den grønne druesort Chardonnay. Er champagnen udelukkende lavet på blå druer, kaldes den for Bland de Noirs, mens champagnen der udelukkende er lavet på grønne druer, kaldes for Blanc de Blanc.
Læs kommentar
4 andre fandt dette svar hjælpsomt
Der er sukker i champagne, og mængden af indeholdt sukker afhænger af om champagnen er tør eller sød.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
Jeg drikker selv champagne af tulipanglas, da de har en bredere midte og smal munding, hvilket er godt til vintage- og moden champagne. Til ung champagne har man sådan set frit valg over hele linjen.
Generelt set vil jeg dog sige, at glasset påvirker smagen, men at man bestemt kan få en god oplevelse med andre typer af champagneglas. Har du kun fløjteglas, eller måske coupéglas, vil de da helt sikkert også kunne præsentere champagnen flot og give en god oplevelse.
Går man lidt mere op i champagne, kan den rigtige kombination af champagne og champagneglas være vigtig, da netop aroma, smag og boblernes præsentation kan variere.
Har du i dag ingen champagneglas, vil jeg anbefale dig at købe tulipanglas, som jeg personligt synes er dem der holder bedst på champagnens aroma og temperatur.
Læs kommentar
4 andre fandt dette svar hjælpsomt
I Italien hedder champagne Prosecco. Den italienske mousserende vin Prosecco er dog ikke en "ægte champagne", da den ikke kommer fra Champagne i Frankrig.
Læs kommentar
4 andre fandt dette svar hjælpsomt
I Tyskland hedder champagne sekt. Det er dog ikke "ægte champagne", som jo skal være fremstillet i Champagne i Frankrig, men derimod en version af mousserende vin, der minder om champagne.
Jeg har til flere lejligheder fået serveret sekt og den har en forfriskende boblende karakter og ligeså en evne til at hæve humøret - har jeg hørt ;-)
Læs kommentar
2 andre fandt dette svar hjælpsomt
Vintage champagne betyder, at druerne er fra én årgang, én vintage. Man kan derfor sige, at vintage champagne således er et udtryk for den pågældende vintage / årgang.
Non-vintage champagne er altså lavet på en kombination af både dette års druer og forrige års druer, som er lavet til basevin.
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Man bliver hurtigere fuld af champagne på grund af boblerne i den mousserende vin. Boblerne får alkoholen til at stige lige til hovedet, da de accelerer optagelsen i mavesækken. Champagne gør dig altså hurtigere beruset end eksempelvis rødvin og hvidvin.
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Man kan jo åbne en flaske champagne på klassisk manér ved at fjerne fastgøringsnettet der holder på champagneproppen og lade proppen glide ud eller også man kan bruge en champagnesabel. Jeg åbner selv mine champagner på klassisk manér.
Læs kommentar
8 andre fandt dette svar hjælpsomt
Begrebet Blanc de Noir betyder "hvid af sorte" - direkte oversat fra fransk til dansk. Når du hører begrebet i sammenhæng med champagne skyldes det, at der der findes mousserende vin der kun er fremstillet på den blå drue Pinot Noir, men alligevel er hvid.
For at undgå at vinen får farve, fjerner man hurtigt de blå vindrueskaller fra vinmosten, så det kun er det hvide frugtkød der er tilbage.
Modstykket til Blanc de Noir er Blanc de Blanc, der fortæller os, at champagnen udelukkende er skabt på den grønne drue Chardonnay.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne skal opbevares mørkt, relativt køligt (10 - 14 grader) og gerne et sted uden store temperatursvingninger. Det er altid en god idé at opbevare sin champagne liggende og IKKE stående.
Generelt set kan man sige, at champagne er endnu mere lysfølsom end andre vine og derfor lettere påvirkes i lyse omgivelser.
Jeg vil dog også sige, at har du købt en flaske champagne til åbning indenfor kort tid, vil 'forkert' opbevaring næppe påvirke indholdet synderligt. Jeg har selv mine gode champagneflasker i kælderen, og dem der skal drikkes og nydes ligger enten i vinkøleskab eller oven på vores køleskab i køkkenet til skue.
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Man kan godt komme champagne i fryseren, hvis man ønsker hurtig nedkøling, og husker(!) at sætte minuturet og/eller alarmen på sin telefon.
Jeg bruger selv tricket med at vikle vin og læskedrikke, og champagne ikke mindst, ind i et vådt viskestykke og lægge flasken i fryseren. Efter bare 10 minutter er flaskens indhold dejligt afkølet og klar til at nyde.
Jeg skriver det lige igen for en sikkerhedsskyld - du kan godt komme champagneflasken i fryseren, men husk at sætte en alarm, så du ikke glemmer den i fryseren!
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Dom Perignon er navnet på munken Dom Pierre Pérignon (1638 - 1715), der var benediktinermunk under Benediktinerordenen. Han levede i klosteret Hautvillers nær Épernay i Champagne, Frankrig.
Lidt research online fortæller mig, at netop Dom Pierre Pérignon skulle have været den første i verden til at have opfundet mousserende vin, og ligeledes at udvikle champagnen gennem års studier og arbejde. Den del af historien kendte jeg ej heller selv.
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne er dyrt, da produktionsomkostningerne er væsentligt højere end ved produktion af stille vine såsom rødvin, hvidvin og rosévin. Champagne laves typisk på druer fra de bedste vinmarker i Frankrig, og der er en del omkostninger og arbejde forbundet med at dyrke og høste disse druer.
Når det er sagt, så har brandet "champagne" selvfølgelig også en indvirkning på prisen, spørger du mig. Mængden af den dejlige mousserende vin er dog også begrænset i forhold til produktion af stille vine, hvor hele verden kan producere dem. Det er jo netop kun mousserende vin fra Champagne-regionen i Frankrig, der må kaldes for champagne.
Igen - Hvornår har du sidst drukket champagne og været ulykkelig? ;-))
Læs kommentar
17 andre fandt dette svar hjælpsomt
"Russisk champagne" kaldes for Sovetskoye Shampanskoye og stammer faktisk helt tilbage fra 1930'erne og Stalin. Den russiske mousserende vin var dengang et billigt alternativ til ægte champagne og den var tilgængelig for alle russere.
Læs kommentar
2 andre fandt dette svar hjælpsomt
Grand Cru Champagne betyder, at champagnen kommer fra vingårde i særligt anerkendte landsbyer i Champagne-regionen i Frankrig, som har opnået den højeste klassificering. Klassificeringen er baseret på en række kriterier, såsom geologi, mikroklimaer, højde, eksponering, vindforhold, druesort, alder på vinstokke osv. I Champagne-regionen er der 17 landsbyer, der har opnået en 100% Grand Cru klassificering. Dette inkluderer landsbyer som Avize, Aÿ, Verzenay og Verzy blandt andre.
Den oprindelige klassificeringsskala, kendt som Échelle des Crus, blev etableret i det 18. århundrede og blev brugt som en prisfastsættelsesstruktur for druer baseret på landsbyernes vurdering. Denne skala er dog ikke længere strengt anvendt i prissætningen, men klassifikationen anvendes stadig for at anerkende de historiske kvaliteter af landsbyer og vingårde. For at en champagne kan bære betegnelsen Grand Cru, skal 100% af druerne komme fra Grand Cru landsbyer.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom Grand Cru champagner generelt har større kraft og kompleksitet end andre champagner, er dette ikke nødvendigvis en indikator for overlegen kvalitet. Oprindelsen af druerne er ikke det eneste element, der påvirker champagnens niveau. Andre faktorer som dosering og lagringstid spiller også en vigtig rolle.
Grand Cru Champagne er kendt for sin prestige og elegance og anses ofte som symbol på fejring og luksus. Vinen fra Grand Cru-marker er kendt for deres bemærkelsesværdige balance, intense smagsnoter og enestående modningspotentiale. Hver tår giver bestemt en eksklusiv oplevelse med lag af nuancerede aromaer og uovertruffen finesse.
Ønsker du at læse mere om Grand Cru champagne, kan jeg anbefale dig at læse mere på Deux Six Wines, Sparkling Tour og Invinic.
Læs kommentar
8 andre fandt dette svar hjælpsomt
En 5 liters champagneflaske hedder Methusalem, og indeholder 6 - 7 almindelige flasker champagne.
Læs kommentar
9 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne smager af en kompleks blanding af smagsnoter. Unge champagner har ofte friske, sprøde noter af grønne æbler, især dem baseret på Chardonnay-druen. Med alderen udvikler smagen sig til mere modne æbletoner, tørrede eller konfiterede stenfrugter som fersken, pære og abrikos. Champagner domineret af Pinot-druer præges af tungere, mørkere frugter og røde bær. Nogle champagner udvikler med tiden et toastet, røget præg. Smagen varierer også i sødme, fylde og syre, og eftersmagen kan indikere vinens kvalitet – jo længere eftersmag, des bedre vin.
Glasset du drikker champagnen af har også en stor betydning for smagen.
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Moet er rigtig champagne, da Moet netop kommer fra Champagne i Frankrig. Möet & Chandon Imperial brut anses i øvrigt som en af verdens mest kendte champagner.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
Mig bekendt fremstiller man ikke stille vin i Champagne-regionen.
Champagne-regionen ligger så langt mod nord, at druerne aldrig helt modnes fuldt ud, og hvis de blev brugt til at lave stille vin, ville resultatet være udrikkeligt. De umodne druer er dog ideelle til at producere mousserende vine, hvor netop syre, friskhed og sprødhed er afgørende egenskaber.
Det siges, at jordbunden i distriktet er en nøglefaktor bag Champagnens store succes. Jordbunden skulle efter sigende være ekstremt kalkholdig, hvilket giver de mousserende vine deres helt særlige karakteristika.
Læs kommentar
4 andre fandt dette svar hjælpsomt
Brut er tør og ikke sød. Ultra brut er ekstrem tør og extra brut er meget tør.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
LVMH ejer Moët & Chandon.
LVMH ejer faktisk en lang række andre kendte luksusmærker inden for mode og lædervarer, parfume og kosmetik, ur- og smykkefremstilling, spiritus og vin. Nogle af de mest kendte mærker fra LVMH er blandt andet Louis Vuitton, Dior, Fendi, Bvlgari, Celine, Givenchy, Kenzo, Marc Jacobs, Tag Heuer, Hublot, Moët & Chandon, Veuve Clicquot og Hennessy
Læs kommentar
1 andre fandt dette svar hjælpsomt
En 3 liters champagneflaske hedder Jéroboam, og indeholder 4 almindelige flasker champagne.
Læs kommentar
4 andre fandt dette svar hjælpsomt
Forskellen på Sec og Semi-sec er mængden af indeholdt sukker. Sec har 17 - 32 g/l og Semi-sec har 32 - 50 g/l, og de betegnes henholdsvis som værende halvtør og halvsød. Semi-sec kaldes også for Demi-sec.
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Med et årligt indtag på 158 millioner flasker drikker Frankrig mest champagne. Dernæst følger Storbritannien og USA, der årligt drikker henholdsvis 32,1 og 21,8 millioner flasker champagne.
En undersøgelse i Berlingske har også kastet lys over os danskeres indtag af champagne. Københavnere indtager øjensynligt dobbelt så meget champagne, som jyder. Vildt!
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
Der er ikke forskel på brut og champagne. Brut betyder, at champagnen er tørt og har et lavere restsukkerindhold (dosage) end andre typer af champagne og mousserende vine.
Læs kommentar
3 andre fandt dette svar hjælpsomt
Som ekspert på området bekræfter jeg, at de grundlæggende antagelser i det første svar om forskellene mellem Prosecco og Champagne er korrekte. Kortfattet:
Oprindelse: Champagne kommer eksklusivt fra Champagne-regionen i Frankrig, mens Prosecco er fra Veneto i Italien.
Fremstillingsmetode: Champagne fremstilles via den traditionelle metode, hvor sekundær gæring sker i flasken. Prosecco bruger ofte Charmat-metoden, med gæring i store tanke.
Druetyper: Champagne anvender en blanding af Chardonnay, Pinot Noir, og Pinot Meunier. Prosecco er primært fremstillet af Glera-druen.
Smagsprofil: Champagne er kendt for sin kompleksitet og dybde, mens Prosecco er lettere og mere frugtig.
Disse punkter afspejler korrekt de væsentlige forskelle mellem disse to mousserende vine.
Læs kommentar
12 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne er en kvalitets mousserende vin. Man kan vel derfor godt sige, at champagne er vin med bobler om du vil.
Champagne har traditionen tro hjemsted i Frankrig i Champagne og må kun dyrkes i dette område.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
En åben champagne kan holde sig i 1 - 3 dage. Det samme gør sig gældende for andre mousserende vine. Husk at luk flasken med en champagneprop, så boblerne så vidt muligt bliver i flasken.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
Brut er ikke det samme som champagne, da brut også bruges om andre mousserende vine. Brut betyder, at champagnen (eller den mousserende vin) er tør og har et lavere restsukkerindhold (dosage) end andre typer. Brut champagne indeholder altså mindre end 12 gram sukker pr. liter, som er den enhed, en mousserende vins tørhedsgrad bliver opgjort efter.
Brut champagnen er den velkendte, lidt tørre, champagnesmag som går godt til de fleste salte snacks, kanapeer, forretter mv.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
En åben champagne kan holde sig 1 - 3 dage i køleskab. Mit estimat tager udgangspunkt i at flasken er lukket med en champagneprop. Et godt tip vil være at placere champagneflasken på en hylde og ikke i lågen. Placeres flasken i køleskabslågen, vil du ryste flasken og få indholdet til at skvulpe hver gang du åbner og lukker køleskabet. Flasken bør også stå op i køleskabet og ikke ligge ned. Stående har champagnen mindre overflade og mister derved færre bobler.
Læs kommentar
3 andre fandt dette svar hjælpsomt
Crémant betyder i grove træk "mousserende hvidvin fra andre distrikter end Champagne". Det er nemlig kun mousserende vin fra Champagne, der må kaldes for Champagne, hvorfor Crémant dækker alle andre mousserende vine.
De mest kendte vinområder med produktion af den mousserende Crémant er Bourgogne, Alsace og Bordeaux.
Læs kommentar
3 andre fandt dette svar hjælpsomt
Doux betyder, at champagnen har det højeste niveau af sukkerindhold. Doux champagne har et sukkerindhold på mere end 50 gram pr. liter. Det er altså en meget sød champagne, og den egner sig derfor godt til eksempelvis desserter.
Læs kommentar
12 andre fandt dette svar hjælpsomt
Dom Perignon laves af Moët & Chandon, der også står bag en lang række andre verdenskendte champagner.
Læs kommentar
1 andre fandt dette svar hjælpsomt
Moët udtales "Mo-et". "T" skal rent faktisk også udtales selvom det i teorien er fransk, hvor det ofte er stumt.
Udtalen af "T" skyldes, at det er grundlagt af hollandske Claude Moët, og i Holland udtales "t" til fulde.
Jeg værdsætter selv champagne fra Moët & Chandon.
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Trykket i en champagneflaske er på 6 bar, hvilket er næsten dobbelt så meget som i et bildæk ;-))
Man kan selvfølgelig sable champagne med en champagnesabel, men man kan også bruge foden på et champagneglas - så meget kraft er der i flasken! Se dog lige en YouTube video af hvordan det gøres inden du forsøger dig…
Læs kommentar
10 andre fandt dette svar hjælpsomt
Rosé champagne laves ved at tilsætte en lille smule Pinot Noir rødvin. Farve og smag kan dog også fås ved at lade skinnet fra de røde druers skaller bliver under macerationen, hvilket i øvrigt kaldes for Saignee-metoden.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
En 12 liters champagneflaske hedder Balthazar, og indeholder 16 almindelige flasker champagne.
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Demi-sec er fransk for halvtør og for champagne betyder det halvsød. Demi-sec champagne har et sukkerindhold på 32 - 50 gram pr. liter champagne.
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Det kan tage 5 - 30 minutter at køle en flaske champagne ned, og det afhænger af måden du gør det på.
Jeg har en klar favorit, men du får også lige et par ekstra forslag til hurtig nedkøling af champagne…
Tip 1 - 30 minutter - Den våde avis
Pak din champagne ind i en våd avis og stil den direkte i solen, som kan opvarme avisen. Energien fra fordampningen får temperaturen i flasken til at falde.
Tip 2 - 5 minutter - Isvand med salt
Hæld 1/2 liter koldt vand, 2 spsk. salt og en bakke isterninger i en champagnekøler, skål eller spand. Stil champagneflasken i køleren og rør rundt uden at ryste flasken. Saltet får isen til at smelte, og energien fra fordampningen sænker temperaturen i champagnen.
Tip 3 - 30 minutter - Den våde sok og vind
Sæt champagneflasken ned i en sok og fugt sokken under vandhanen. Stil den et sted med masser af vind. Jo mere vind, desto hurtigere bliver champagnen afkølet.
Tip 4 - 120 minutter - Hullet i haven
Grav et hul i haven på omtrent en halv til en hel meters penge. I en halv meters dybde har du ca. 12 grader og i én meters dybde har du 5 grader året rundt. Dæk hullet til og vent tålmodigt.
Tip 5 - 10 minutter - Den (farlige!) med fryseren
Det her er min klare favorit, men den kræver opmærksomhed! Svøb din champagneflaske i et vådt viskestykke og læg den i fryseren, og efter 10 minutter burde den være klar. Husk at sæt en alarm, så du ikke glemmer den! En god tommelfingerregel siger, at halvdelen af en vins alkoholprocent tilsvarer vinens frysepunkt. En champagne på 12% vil derfor fryse ved minus 6°C.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
Magnumflasker er dyrere, da omkostningerne ved at lave de store, smukke champagneflasker er meget højere end ved masseproduktion af de klassiske vinflasker på 0,7 eller 1,0 liter.
I min omgangskreds siges det, at hverken producenterne eller forhandlerne skummer fløden på at sælge de store magnumflasker, hvor literprisen ofte er ganget med én eller to. Det koster bare ekstra, hvis du vil have en magnumflaske med champagne.
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
De store vinflasker har forskellige flotte navne:
Læs kommentar
13 andre fandt dette svar hjælpsomt
Cava er ikke champagne, men derimod mousserende vin fra Spanien. Cava er dog lavet på den traditionelle Champagne-metode, hvor andengæringen sker i flasken. Størstedelen af den spanske Cava kommer fra Penedès i Catalonien og er lavet på én eller flere af vindruerne Macabeo, Parellada og Xarel-lo.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne i Spanien hedder Cava og er ikke en "ægte champagne", men derimod en fremragende spansk mousserende vin. Det er kun mousserende vine fra Champagne i Frankrig, der må kaldes for Champagne.
Vil du blære dig lidt, kan du jo henslængt nævne, at Cava i øvrigt det catalanske ord for vinkælder ;-)) God fødselsdag i det spanske!
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
For mig er det bedste glas til champagne et tulipanglas, da jeg typisk nyder vintage- og moden champagne, hvor man netop ønsker en bredere midte og smal munding.
Til ung champagne og anden mousserende vin ville jeg vælge et fløjte- eller coupéglas.
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Det er helt korrekt, at der findes mange forskellige champagneglas. Deres udformning er vidt forskellig og de egner sig derfor godt til forskellige typer af champagne og mousserende vine. Jeg har nedenfor prøvet at lave en tabel over champagneglas med kendetegn, fordele og eventuelt tilnavn, som du måske også skal søge på i Google, hvis du skal købe dem.
Læs kommentar
4 andre fandt dette svar hjælpsomt
Forskellen på champagne og crémant er smagen og deres oprindelse. Crémant er lidt lettere i smagen og kan komme fra alle vindistrikter i Frankrig, hvor champagne udelukkende er fra Champagne-regionen i Frankrig.
Du får dog med begge vine gode bobler, og de fremstilles begge ved den samme, traditionelle champagne-metode, hvor andengæringen i flasken skaber boblerne efter propning.
Jeg vil dog sige, at netop crémant-vine er noget af det tætteste, man kommer på champagne smagsmæssigt, hvis man ikke vil bruge helt så mange penge, men ønsker en smag i retning af champagne.
Læs kommentar
13 andre fandt dette svar hjælpsomt
En flaske champagne uden indhold vejer 752 - 900 gram. En champagneflaske med indhold vejer derfor 1.391 - 1.539 gram (75 cl champagne, 639 gram + flaske 752 / 900 gram).
Den traditionelle 75 cl champagneflaske vejede 900 gram. I dag anvender mange champagnehuse dog de lettere flasker med en vægt på 752 - 835 gram. Det er nok svært at komme meget længere ned i vægt, da champagneflasken skal have tykkere glasvægge for at kunne modstrå trykket i flasken.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
Til champagne er der som oftest anvendt druerne Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Der er dog i alt 7 tilladte druesorter, der rent faktisk må dyrkes i Champagne-regionen i Frankrig og bruges til champagne.
Jeg må dog nok indrømme, at det er utrolig længe siden, at jeg selv er stødt på disse sjældnere druesorter i Champagne. De sidste 4 druer er Pinot Blanc, Fromonteau Gris, Petit Meslier og Arbane. Som jeg husker det fra min sidste champagnesmagning, så udgør champagne på druesorterne Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier også 99% af produktionen...
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
Der er 7 glas champagne i en flaske champagne på 75 cl, hvis vi tager udgangspunkt i et klassisk champagneglas på 10 - 13,5 cl.
Som bonusinfo kan jeg fortælle dig, at der i en flaske med rødvin på selvsamme størrelse er kun 6 glas rødvin, mens at der i en flaske hvidvin eller rosévin er 8 glas.
Læs kommentar
9 andre fandt dette svar hjælpsomt
Holdbarhed af vin efter åbning varierer afhængigt af typen, og faktisk også alderen på vinen. Generelt set anbefales det at opbevare vin oprejst, på køl, og med prop på / i, for at forlænge holdbarheden mest muligt.
En god hovedregel er, at man ikke gemmer en halvfuld flaske i mere end 1 - 2 døgn.
Er du ligesom jeg til gadgets, kan du overveje at investere i en Coravin. Det er proptrækkerens værste fjende! Den gør det muligt at drikke en flaske vin uden at åbne den... Med en sådan gadget kommer indholdet i flasken slet ikke i kontakt med omverden og ilt, og den kan derfor hold sig i flere måneder.
Læs kommentar
2 andre fandt dette svar hjælpsomt
Bobler i champagne skabes ved andengæringen i selve flasken.
Champagnen tappes på champagneflaske med en opløsning af gær og sukker. Flasken proppes til og tilsætningen af gær og sukker sætter gang i andengæringen inden i selve flasken. Andengæringen fremprovokerer gas af kuldioxid, som proppen holder indespærret i flasken. Det er ligeledes andengæringen der hæver alkoholprocenten med godt 1,5% til lige omkring 12%.
Champagne fremstilles altså UDEN tilsætning af kunstigt fremstillet kulsyre. Metoden med andengæring i flasken kaldes Champagne-metoden.
Læs kommentar
11 andre fandt dette svar hjælpsomt
I et champagneglas er der 160 - 220 ml, men man plejer dog ofte kun at servere ca. 100 ml champagne per glas, så én flaske champagne rækker til ca. 7 glas champagne.
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Navnet "Champagne" kommer af det franske ord "campagne", som oversættes til "ude på landet".
Det forholder sig sådan, at op gennem 1700- og 1800-tallet blev produktionsteknikkerne for mousserende vin forbedret parallelt med den industrielle udvikling. Og omkring år 1880 nåede fremstillingsprocessen en form, der ligner den måde, champagne fremstilles på i dag. Selvom de boblende vine oftest er hvide, findes der også varianter i rosé.
Læs kommentar
4 andre fandt dette svar hjælpsomt
Den bedste serveringstemperatur for champagne ligger på mellem 5 - 10 grader.
Generelt set plejer jeg og sige, at står du med en dyrere og/-eller årgangschampagne, vil den smage bedst ved en lidt højere temperatur, hvor de billigere mousserende vine serveres bedst kølige(-ere)!
Læs kommentar
3 andre fandt dette svar hjælpsomt
Landet, der opfandt champagnen, er Frankrig. Champagne er en mousserende vin, der er opkaldt efter Champagne-regionen i Frankrig, hvor den er fremstillet.
Historien om champagne går dog tilbage til før 1800-tallet, og der har været mange udviklinger og forbedringer i fremstillingsprocessen siden da. Eksempelvis blev de første varianter af mousserende vin, der ikke var tiltænkt kirkelige handlinger, fremstillet i Languedoc omkring 1535.
Briterne spillede også en vigtig rolle i udviklingen af champagne ved at konstruere den velkendte champagneflaske, der kunne modstå trykket fra fermenteringsprocessen.
Det er en udbredt misforståelse, at munken Dom Perignon opfandt champagnen, men han var faktisk den første, der studerede og dokumenterede processen og fandt nye effektive produktionsmetoder og materialer. Du kan læse mere om champagnen og dens oprindelse på blandt andet Wikipedia.
Læs kommentar
5 andre fandt dette svar hjælpsomt
Jeg plejer at sige 6 - 7 personer pr flaske champagne, når champagnen serveres som velkomstdrink.
Mit lille regnestykke tager udgangspunkt i at én almindelig flaske champagne er på 75 cl, og champagneglas typisk fyldes med 10 - 12 cl. Regn derfor med én flaske champagne til 6 - 7 gæster.
Læs kommentar
10 andre fandt dette svar hjælpsomt
Der er ca. 12% alkohol i champagne.
En sjov detalje lige med netop champagne er, at den mousserende vin laves på den særlige metode kaldet Méthode Champenoise eller Methode Traditionelle. Det betyder, at man i forbindelse med andengæringen på flaske tilsætter en sukkeropløsning, der øger alkoholprocenten med ca. 1,5% til de ca. 12%. Champagne der netop er flasket har altså kun en alkoholprocent på 10 - 10,5%, og de sidste par procenter opnås altså under andengæringen i flasken.
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Til kaviar anbefaler jeg altid en tør champagne såsom Brut eller Extra sec. De har henholdsvis et sukkerindhold på
Læs kommentar
7 andre fandt dette svar hjælpsomt
Champagne kommer fra Frankrig - nærmere betegnet Champagne-distriktet, der er placeret i den nordlige del af Frankrig, ca. 125 km nordøst for Paris.
Har du en bilferie mod syd, eller weekendtur til Paris, kan jeg varmt anbefale at tage på visit i et eller flere champagnehuse, der måtte have åbent når du er på disse kanter. Det er en oplevelse man bør onde sig selv!
Læs kommentar
6 andre fandt dette svar hjælpsomt
Hey! Det er længe siden jeg har hørt det champagne citat, men det er noteret! Jeg byder ind med:
"I drink Champagne when I win, to celebrate... and I drink Champagne when I lose, to console myself", Napoleon Bonaparte
"I only drink Champagne on two occasions. When I'm in love and when I'm not...", Coco Chanel
"Remember gentlemen, it's not just France we are fighting for, it's Champagne!", Winston S. Churchill
"Too much of anything is bad, but too much Champagne is just right", Mark Twain
"There comes a time in every woman's life, when the only thing that helps is a glass of champagne", Bette Davis
Min favorit er klart citatet fra Coco Chanel.
Læs kommentar
3 andre fandt dette svar hjælpsomt